Trofæplader

Trophyplates.dk har specialiseret sig i trofæplader, der præsentere jagttrofæer på en nye unikke måder. Sortimentet omfatter stativer, håndlavede trofæplader med smukke håndlavede dekorationer, stilrene skandinaviske trofæplader og de kendte klassiske opsatsplade, som alle danske jægere kender.

Alle vores trofæplader er lavet af Lindetræ. Lindetræ er efter vores mening det bedste materiale til håndlavede trofæplader. Træets meget lyse farve gør det attraktivt i forhold til andre træsorter, idet det kan farves i alle toner. Lige fra helt lys til helt sort. De flotte åretegninger kommer til sin fulde ret i slutproduktet med en transparent overfladebehandling. Desuden har lindetræet få knaster og er nemt at bearbejde.

Lindetræet er naturlig udbredt i hele Europa, men er især udbredt i skovene østpå i landene Tjekkiet og Slovakiet, hvor træet kommer fra til vores trofæplader. Begge landes befolkning er meget bevidste om miljø og bæredygtighed og ifølge World Bank er landene nogle af de mest skovrige nationer i EU, hvor det totale skovareal fra 1990 til 2015 er steget. Dette sikrer en bæredygtig produktion og en fornuftig udnyttelse af naturlige ressourcer.

Fabrikken modtager lindetræet skåret til i passende tykkelser, og alt kontrolleres for at sikre fine ensartede overflader. Derefter sorteres træstykkerne i forskellige størrelser alt afhængig af hvor store plader, der skal laves. Nogle træstykker er små og kan bruges til opsatsplader til buk og andre større stykker til kronhjort.

Alle de udvalgte træstykker bruges til 3 kategorier af trofæplader.

Håndlavede trofæplader

De håndlavede trofæplader laves af dygtige trækunstnere med mange års erfaring i at dekorere de flotte plader efter gamle traditioner. En enkelt trofæplade kan tage op til 1.5 time at udskære, og håndarbejdet starter, når pladen er udfræset på maskine i rette størrelse og tykkelse. Derefter spændes pladen på arbejdsbordet og ved hjælp af special værktøj håndudskæres de ønskede dekorationer, som kan være egeløv, agern,  dyrehoveder, grise etc.

Skandinaviske trofæplader

De skandinaviske trofæplader udskæres ligesom de håndlavede trofæplader, men har et enkelt design med lige linjer og kan kombineres med lasergraverede motiver, f.eks. en råbuk.

Trofæplade buk i skandinavisk stil med egeløv og lasergraveret råbuk

Klassiske trofæplader

De klassiske trofæplader, der laves på maskine, er de mest kendte og brugte i Danmark produceret på en stor computer-styret fræsemaskine, hvor den programmeres til lige netop den facon, som vi bestiller. På den måde kan vi tilbyde gode kvalitetsprodukter til en konkurrencedygtig pris.

Overfladebehandling

De håndlavede trofæplader behandles med forskellige farver, men for alle farverne gælder at træets naturlige egenskaber og åretegningerne bevares.

  • Ubehandlet lindetræ, hvor træets lyse farve dominerer og træets åretegninger fremgår tydeligt.
  • Let tonet træfarve, hvor træets naturlige egenskaber og åretegninger fremgår. 
  • Gennemsigtig brun farve, hvor træets naturlige egenskaber bevares.
  • Gennemsigtig sort farve, hvor træets naturlige egenskaber bevares.